Hvad er en bobbel


Hvad skal du tænke over når du vil have viklet en ønskebobbel...


YarnCakes, Farveskiftende Garn, Lollipopgarn... Kært barn har mange navne.

Her hos mig hedder de blot "GodsBoblerne".


Garnet er produceret i Italien og viklet til bobler her hos mig i Danmark.

De er i 100% bomuld og selvfølgelig mærket med "OEKO-TEX standard 100"


Mine farveskiftende bobler fåes i forskellige udgaver.

Du kan vælge at dine farveskift fordeler sig med samme afstand på den valgte længde. Ex 1000m bobbel, 5 farveskift = farven skifter for hver 200m.


Jeg lan lave en "sjal-vikling" dvs. at farveskiftende forøges gradvist så skiftende virker lige lange når du hækler et sjal.


Farverne kan skifte med glidende overgange, dvs at jeg skifter farverne på tråden løbende. Her glider farvende ind i hinanden. Du kan også vælge et mere markant farveskift, så alle tråde skifter farve på én gang. Det giver en lidt mere stribet effekt.


Du kan også vælge at en farve tråd, skal være den samme farve, uden skift igennem hele boblen. Ex. kan en hvid gennemgående tråd gøre farverne i boblen lysere og en mørkegrå eller sort gøre boblens farver lidt mørkere. Det kan også være en kontrastfarve som bare gør farverne mere markante at se på. 


Længder og antal tråde

Du bestemmer helt selv hvor mange meter din bobbel skal være. Det kommer helt an på dit projekt. Er du glad for at hækle eller strikke sjaler eller tørklæder, så anbefales en længde fra 1.000m til 1.500m.


Boblerne kan vikles med 3-5 tråde. Til et sjal anbefales 3 (let sjal)

eller 4 tråde (robust sjal).

Hækler/strikker du en top, nederdel, poncho, sjælevarmer, tasker,

eller lignende anbefales 4 eller 5 tråde.

Dette gælder også for hæklede eller strikkede klude.

Udover det valgte antal tråde, kan man også tilvælge en glimmertråd.

Denne tråd er gennemgående for hele boblen og bliver ikke skiftet undervejs.


Har du et meget stort projekt ex. et tæppe. Så er der mulighed for at få viklet flere bobler, så de matcher dit store projekt.


Der anbefales nål 2,0 - 4,0 ved 3 tråde

Der anbefales nål 3,0 - 4,5 ved 4 tråde


ET RIGTIG GODT RÅD

Jeg anbefaler, at du arbejder udefra og ind mod midten med din bobbel.

Det skal du også tænke over, når du vælger dine farver.

Hvilken farve vil du starte med og hvilken slutter du med.

Arbejder man indefra og ud, så kan du risikere, at din bobbel undervejs falder sammen og du får en ordentlig omgang kludder når du trækker din tråd inde fra midten. Det gælder ikke kun mine håndviklede bobler, men også dem du køber i de større kendte butikker. Hvis du foretrækker at arbejde med boblen indefra og ud, så sørg for at den ligger i en garnskål, el lign. helt til dit projekt er færdig.

Flytter du for meget på garnet er der risiko for kludder.

Det er ikke med sikkerhed, at den gør det - men risikoen er der. 



Priser


Priser for færdigviklede bobler fremgår af produktet.


Priser for ønskebobler er som følger:

3 tråde = kr. 12,50 pr. 100 meter

4 tråde = kr. 15,- pr. 100 meter

5 tråde = kr. 17,50 pr. 100 meter


Følgetråde i glimmer = kr. 3,- pr. 100m


Ex. 1000m i 4 tråde = 150,- + glimmertråd kr. 30,- = 180,-


Alle priser er ekskl. porto. 

Boblerne sendes med DAO til nærmeste pakkeshop til de til

enhver tid gældende DAO priser.

Det er også muligt at afhente her hos mig i Bovrup mellem Aabenraa og Sønderborg.